Young Boys henter målfarligt talent i Lyseng

Sidste års topscorer for aarhusianerne skifter til Young Boys på transfervinduets sidste dag.

Der kommer mere konkurrence om pladserne på Young Boys-holdet i dette forår. På vinduets sidste dag er Mathias Glud Laursen nemlig blevet hentet til klubben. Den 22-årige spiller skifter fra 3. divisionsklubben IF Lyseng.

– Der har været interesse begge veje for et samarbejde. Vi er glade for Mathias tror på vi, i vores miljø kan gøre ham til en bedre fodboldspiller. Det er allerede en god start på et samarbejde. Mathias har kvaliteter offensivt, hvor han har fart, gennembrudsstyrke og en god afslutningsfod. Mathias passer godt til os fordi han kan have mange roller og udfylder mange rum i vores spil med bolden, fortæller cheftræner Thomas Loft.

Mathias Glud Laursen scorede 10 mål i sidste sæson for IF Lyseng, og har en fortid i ungdomsafdelingen hos AC Horsens.

For cheftræner Thomas Loft er der ingen tvivl om, at den nye Young Boys-spiller passer rigtig godt ind på det unge mandskab.

– Når vi rekrutterer spillere gør vi det nok lidt anderledes i forhold til andre. Vi har ikke som det primære på hvilken position vi mangler, men mere hvilke rum spilleren kan udfylde og hvilke spidskompetencer de har. Og der passer Mathias på det spil, vi gerne vil spille.

Ligesom stort set resten af holdet får Mathias Glud Laursen også mulighed for at vise sig frem i Young Business, hvor han fra d. 1. marts tiltræder. Noget som direktør Frederik Jørgensen ser frem til.

– Efter min samtale med Mathias er jeg ikke i tvivl om, at han kommer til at blive et aktiv også udenfor banen. Jeg glæder mig til at få sat skub i Mathias’ erhvervskarriere, og se, hvor vi sammen kan bringe ham hen, fortæller direktøren, som altså snart har 16 af Young Boys FD-spillerne ansat i virksomheden på Ballevej i Silkeborg.

Young Boys FDs vintertransfervindue:

Ind:

Mathias Glud Laursen (IF Lyseng)

Andreas Bonnén

Bo Balder Berg (ASA)

Tobias Kannegaard Nielsen (Ikast)

Jeppe Kilden Grøn (SIF)

Ud:

Stefan Stojilkovic (Uddannelse)

Henrik Hykkelbjerg (Aarhus Fremad)

Mikkel Frandsen (Uddannelse)

Henrik Brodersen (IF Lyseng)