Malthe Friis-Christensen underskriver sin første ‘voksen-aftale’ med Young Boys

Midtbane-talentet Malthe Friis-Christensen ny i Young Boys FD

For andet år i træk får Young Boys fat i en ‘virikelig young boy’ fra AGF. Sidste sommer kom Emil Dissing til fra AGF som 2. års U19, og i år er det så Malthe Friis-Christensen der tilslutter sig Young Boys, selvom han stadig har et år tilbage som U19-spiller.

“Vi er stolte over at have lavet aftale med Malthe, som vi ser som et kæmpe talent, der passer perfekt ind på vor ‘spillende’ midtbane”, siger Holger Kristiansen.

Malthe Friis-Christensen har spillet otte år i AGF, og selvom han bliver truppens yngste (født i 2006) og endnu mangler et år af skolen, så er han klar til at gå ind i 3. divisionstruppen.

“Jeg mener at jeg er klar til ‘voksen-fodbold’, og glæder mig meget til sæsonen for Young Boys”, lyder det fra den 18-årige Skødstrup-dreng.

I truppen erstatter Malthe Friis-Christensen en anden Malthe. Nemlig Malthe Wallin, der har valgt at spille i Holstebro i den kommende sæson.

Nyheden er sponseret af: