Mikkel Frandsen i action for Young Boys. Onsdag scorede Frande i ordinær tid i pokalkampen mod FCN

Brabrand slog atter et Superliga hold ud af Oddset pokalen. Onsdag gik det ud over FC Nordsjælland. Tre tidligere Young Boys spillere spillede en hovedrolle.

Vore 3. divisions-kollegaer fra Brabrand slog i sidste runde af pokalen hestene fra Randers – og i dag gik det så ud over FC Nordsjælland. FCN kom planmæssigt foran 1-0 – men helt som i Buret, hvor vi førte 2-0, så bragte tidligere Young Boys spillere balance i resultatet, da Mikkel Frandsen udlignede til 1-1. Frande kom først og højest ved bagerste stolpe og headede udligningen i mål.

Selvom FCN havde et stærkt hold med til Aarhus, så formåede man ikke at afgøre kampen i ordinær tid, og så endte det i straffespark, hvor to andre tidligere Young Boys-spillere tog hovedrollerne. For Henrik Lindhardt reddede Lucas Heys straffespark – og Tobias Olesen sparkede det afgørende mål i kassen.

Med i kampen var også to andre tidligere KFUM/Young Boys drenge. Rasmus Lysdal var med hos Brabrand, mens Casper Røjkjær jo var på linjen som assistent hos Superliga-mandskabet.

Tillykke til Brabrand – og vore tidligere spillere – der nu er i kvartfinalen i pokalen. Flot!