Der var sæson debut til Andreas Nybro (billedet) og Emil Dissing, som begge spillede en meget fin kamp.

Vi rakte voldsomt ud efter de 3 point – men måtte nøjes med den ene – da vi på Jens Jessens Vej på Frederiksberg spillede 2-2 mod FA2000.

Modsat hjemmekampen mod Odder, så kom drengene ud til 1. halvleg som lyn og torden.
Efter fire minutter afsluttede Yunus efter en kombination mellem Anes og Nybro – men keeperen fik lige pareret til hjørne. Straks efter headede Nicklas Eriksen et indlæg tilbage mod mål, hvor Nybro forlænger den mod mål over keeperen. Men en FA-forsvarer fik reddet på stregen.
Men to minutter senere var tilbagekomne Andreas Nybro alligevel i målscorerens rolle. Nybro opfangede en tilbagelægning til keeperen og kunne sende bolden i det tomme mål. Der var kun spillet 7 minutter – men der var alligevel tale om en yderst fortjent føring.

FA havde ikke mange tilløb til chancer i den første tredje-del af kampen, og det blev dobbelt så godt for Young Boys efter 20 minutter. Et helt igennem fantastisk angreb blev afsluttet af Ali Farej fra kanten af feltet via indersiden af stolpen. Kandidat til Årets Mål … 2-0 … og alt var godt.

Mål nr. 2 fik FA-træneren til at reagere, og han flåede to spillere ud allerede efter 23 minutter. Om det var indskiftningerne eller os der trak os lidt – men FA fik mere spil i det sidste kvarter af halvlegen. Den første FA-chance kom efter en halv time da de kombinerede sig frem til en afslutning på stangen – det lignede dog at Nicolai Vistisen havde målet fint dækket.

I det 43. minut fik vort unge forsvar ikke ekspederet bolden væk – og selvom vi nummerisk var masser af folk hjemme og selvom Nicolai lavede en fantom-redning, så sprang bolden uheldigt ud til en FA-angriber der let kunne score. Et mål der aldrig burde have stået – for der var to bolde på banen i hele angrebet. Se mere her.

Nybro nåede at få en ret stor mulighed lige inden pausen, da Anes spillede ham fri på et frispark – men han sparkede forbi mål.

Var det Young Boys der kom flyvende ud i første halvleg – så var det FA i 2.
Der var et stort pres på vort forsvar, men vi vil alligevel være ærgerlige over at vi tillod en FA spiller at komme ned bag forsvaret til baglinjen OG lave et cut-back. Der var spillet 46 minutter – og der stod 2-2.

I starten af 2. halvleg var drengene lidt pressede – men som halvlegen skred frem fik vi atter greb om spil. Og chancer. Efter 76 minutter brød, ligeledes tilbagekomne Emil Dissing, igennem højre side – og hans indlæg til indskiftede Tinus Olesen skulle bare rammes lidt mere af Tinus – så havde vi taget føringen.

Tinus kom yderligere til to større muligheder i løbet af de følgende 10 minutter. Først blev der begået straffe mod den unge forward – men Tinus blev på benene og fik afsluttet tæt under mål – desværre lige i brystet på FA-keeperen. Og lidt senere blev en lang bold fra Kris Andersen af Simon Birch presset hen til Tinus der resolut afsluttede. En god redning betød dog at der stadig stod 2-2.

Birch fik også en fin mulighed da Nybro spillede ham fri på kanten – men den unge tidligere SIF’ere sendte bolden snert forbi venstre opstander.

Bølgerne gik højt – men tiden ebbede ud – og det blev ved de 2-2. En fin kamp på en svær udebane … og vi er på tavlen.

FA 2000 – Young Boys FD 2-2 (1-2)
0-1 Andreas Nybro (7)
0-2 Ali Farej (20)

Young Boys FD:
Nicki Vistisen, Nicklas Eriksen, Kris Andersen, Simon Ryberg, Yunus Akbayir (60., Sofus Jensen), Jeppe Grøn, Emil Dissing (84., Simon Birch), Ali Farej (46., Malthe Friis), Frederik Nedergaard (60., Tinus Olesen), Anes Travljanin (84., Ernest Kurshumliu)
På bænken unused: Jacob Michelsen, Nikolai Vestergaard

Nyheden er sponseret af: