Zaar inden Holstebro: Vi skal spille vores spil
Der venter en svær opgave for Young Boys, når holdet søndag tager imod Holstebro på JYSK park.
Søndag eftermiddag spiller Young Boys FD den første hjemmekamp i kvalifikationsspillet, når holdet tager imod Holstebro.
Og selvom der er 14 points forskel i stillingen mellem de to mandskaber, så forventer Young Boys-angriberen Mads Zaar en hård opgave på kunstgræsset på JYSK park.
– Jeg tror, at det bliver en svær kamp. Holstebro er uden tvivl også et godt hold, så det skal nok blive en tæt kamp. Vi har en historie med dem om at spille tætte kampe. Sidst vi mødte dem scorede jeg, så jeg håber at prikke en bold i kassen igen, fortæller Zaar, som i dette forår er blevet brugt som angriber for Young Boys. Hvordan den rolle passer ham kan du se mere om i videoen nederst.
Du kan købe billet til kampen mod Holstebro her.
Seneste indbyrdes kampe:
6/11-2023: Young Boys FD – Holstebro 1-1
6/8-2023: Holstebro – Young Boys 0-1
Se hele interviewet med Mads Zaar i videoen nedenfor.