Yunus Akbayir har været een af forårets store profiler for Young Boys indtil videre. Her sætter han underskriften på en aftale der løber til sommeren 2025

Er der een der har imponeret i første halvdel af foråret er det Yunus Akbayir. Det har givet den teknisk velfunderede og hurtige spiller en aftale til næste sommer.

Ingen i Silkeborg har været i tvivl om Yunus’ kvaliteter. Det gjaldt faktisk også da han som U19 liga spiller spillede for Silkeborg IF.

Overgangen til seniorfodbolden blev dog præget af en række skader, således at selvom Yunus forsøgte at få gang i senior-karrieren via prøvetræning i Young Boys og Skive og kampe for Kjellerup og Lemming – så kom han aldrig rigtig i gang.

Fra januar blev Yunus så fuldt integreret i Young Boys-truppen, og en god opstart har betydet at Yunus for alvor har vist sit værd, hvor det er blevet til gode mål og assists både i træningskampe og i 3. division.

“Vi er superglade for aftalen med Yunus”, lyder det fra Holger Kristiansen.

“Kan Yunus holde sig skadesfri, så har han allerede nu vist sig som en kommende profil i 3. division – og jeg tror faktisk at han kan tage den meget længere, når han først har været hos os i et par år”, fortsætter Kristiansen.

I første omgang løber aftalen med Young Boys til sommeren 2025.

Nyheden er sponseret af: