Young Boys måtte nøjes med uafgjort efter fint comeback
Young Boys har nu fire point til stregen efter uafgjort hjemme mod KFUM Roskilde.
Kampen startede skidt for Young Boys FD, som allerede efter fire minutter kom bagud. Det var KFUM Roskildes Oliver Lassen, som pludselig stod helt fri i feltet og kunne passere en sagesløs Morten Bisgaard i målet. Ondt blev værre kort tid efter, da midterstopper John Ndjate måtte lade sig udskifte med en skade.
I det hele taget var det ikke en første halvleg, som var værd at skrive hjem om. Hjemmeholdet spillede ganske uvant på for mange lange bolde, som gæsterne havde nemt ved at forsvare sig imod. Det var kun da KFUM Roskildes målmand i midten af halvlegen kom alt for langt ud af sit mål, at der var en reel mulighed for Young Boys til at score.
Et helt andet udtryk i anden halvleg
Cheftræner Thomas Loft skiftede to spillere i pausen og det hjalp. Hvor det i første halvleg havde været idéløst og usammenhængende, så blev det et helt andet Young Boys FD hold, som tilskuerne fik at se i anden halvleg.
Hjemmeholdet pressede på fra første minut, og der var optræk til mange store muligheder. Men ind ville bolden ikke. Der skulle gå 77 minutter før presset endelig gav pote. Sune Balle fik for femte gang i sæsonen sendt bolden i kassen, og selvfølgelig var det efter et hjørnespark, hvor midterstopperen igen slog til med et veltimet hovedstød.
Nu gik jagten ind efter de tre point, hvilket gjorde sig gældende for begge mandskaber. Alt andet end en sejr til Roskilde ville nemlig sende dem ned i Danmarksserien.
Men det blev ikke til mere. Kampen endte 1-1 efter et langt pres, som desværre ikke udmøntede sig i mere end et enkelt point.
Young Boys har nu tre kampe tilbage i sæsonen. Vores sidste hjemmekamp bliver spillet på opvisningbanen ved Søholt Øst, da der skal lægges nyt kunstgræs på JYSK park.
Kampen i tal:
- spillerunde – JYSK park, 26/5 – 2022, kl. 14.00
Young Boys FD – KFUM Roskilde 2-1 (0-1)
4’ 0-1 Oliver Lassen
77’ 1-1 Sune Balle