02/09/2021

Young Boys klar til at tage imod Boldklubben Frem

På lørdag får vi besøg af BK Frem på Jysk Park, hvor drengene skal jagte sæsonens anden sejr.

Denne lørdag på Jysk Park tager drengene imod Boldklubben Frem, som med FC Roskilde er bookmakernes favoritter til at rykke op i 2. division. Young Boys kommer ind til kampen i weekenden med et nederlag i bagagen, efter vi måtte se os slået af FC Roskilde på udebane. Det vil drengene gøre alt for at rette op på, når de skal jagte sæsonens anden sejr mod et velspillende mandskab fra Frem.

Vores modstander fra BK Frem er en af Danmarks ældste klubber og har gennem årene haft flere berømte spillere og adskillige landsholdsspillere som medlemmer. Klubben der i dag har hjemme i bydelene Valby og Sydhavnen, i det sydvestlige København, har vundet Danmarksmesterskabet seks gange. I moderne tid har Frem ført en omskiftelig tilværelse og indenfor bare 10 år har den historiske klub oplevet at spille både i Superligaen og Københavnerserien.

Young Boys kan forhåbentligt blive det andet hold til at slå BK Frem i 3. division, eftersom de kun er noteret for et nederlag på 0-3 mod FC Roskilde.

Kampen bliver spillet kl. 14:00 på Jysk Park. Du kan se livestream af kampen på dette link: https://streaming.3-division.dk/

Boden vil stå klar 30 minutter før kampstart, hvor vi tilbyder et udvalg af kolde drikkevarer, lækkerier og selvfølgelig Kælderslagterens populære frankfurter. En stadionplatte (1 øl/vand + 1 pølse m. brød) koster kun 50 kr.

Helt ekstraordinært til denne kamp koster 6 øl kun 150 kr. (normalpris 180 kr.)

Entre: 50 kr. / Gratis u. 16 år + studiekort

FÅ 20% RABAT PÅ DIN BIOMEGA CYKEL

Kender du El-cyklen fra Biomega? Ellers er du gået klip af noget.

Biomega er kampsponsor d. 4/9. Til kampen kan du se og prøve en cykel, og du får en eksklusiv kode, der giver dig 20% rabat. Koden kan kun benyttes, hvis du er med på stadion.