Otte gange har Jonas Yderholm scoret i 3. divisions efterårs-sæson. Og på billedet scorer Yder også i vor fantastiske 2-1 sejr over Vendsyssel

26 mål placeret på ni spillere

Ni Young Boys spillere – og en enkelt modstander (selvmål) – stod for vore 26 mål i efterårssæsonen.

26 mål i 16 kampe giver et snit på 1,63 mål per kamp. Og selvom der kun er to hold i 3. division der har scoret flere mål end end Young Boys, så er det kun lige godkendt.

Øverst på YBFDs topscorer liste er Jonas Yderholm, som også er den fjerdemest scorende i rækken. Men måler vi mål per antal spillede minutter, så byder Frederik Nedergaard klart Yder op til dans. Frederik har scoret sine fire mål på væsentligt færre kampe/minutter.

Men vi generer formentlig ingen af vore tre øverste på listen (Yder, Nedergaard og Zaar) ved at sige, at de alle sagtens kunne ha’ scoret flere 🙂

Vore 26 liga-mål i efterårets 3. division fordeler sig således:

Topscorerlisten efteråret 2023:

Jonas Yderholm 8 mål
Frederik Nedergaard 4 mål
Mads Zaar 4 mål
Sune Balle 3 mål
Emil Dissing 2 mål
Lasse Kaihøj 1 mål
Nemo Thomsen 1 mål
Anes Travljanin 1 mål
Theo Hoffmeyer 1 mål
Selvmål 1 mål