David Lukuba fyrer kanonen af i Tanga

I november havde vi besøg af Tanzanias udvalgte U13 spillere da de besøgte vort akademi. I weekenden havde vi et U12 og U15 mandskab i Tanga, hvor vi boede på forbundets akademi.

I modsætning til hvad vi er vant til i Danmark – og Europa – så er fodboldforbundet i Tanzania en slags konkurrent til klubber og akademier, da de selv har besluttet at tage spillere ind og bo på landsholdets center i Tanga. Allerede fra U11 – og helt op til U17. I alt 150 drenge og piger bor der på TFFs center i Tanga.

I weekenden havde fodboldforbundet lavet en turnering hvor de selv deltog med 3-4 hold, og så havde inviteret nogle af de bedste akademier. Foruden Young Boys, så også et par akademier fra Zanzibar og Tanga.

Vi sendte 16 drenge afsted med bus fredag morgen – og lørdag spillede de så en masse små kampe på 10-20 minutter.

Vort unge 5-mands hold, som bestod af Althuman, Mussa, Hafidh, Samson og Lukaba blev nr. 3 efter straffespark mod eet af TFFs hold i bronzekampen. Forinden havde vi tabt semifinalen til et akademi vi havde slået i gruppespillet – men som i semifinalen mødte op med et meget ældre hold 😯 … thats Africa 😅

Vor unge keeper Althuman (2015) reddede sidste straffespark fra forbundet, så Hafidhs straffe sikrede os tredjepladsen

Vore U15 drenge, som jo først langsomt er ved finde deres fødder på de lidt større baner (og mål) kunne ikke blive farlige nok til at spille sig i semifinalen. I de indlendende kampe havde de langt det meste spil – men kunne kun score på straffespark – og så sluttede det efter tre kampe og kun een uafgjort.

Vi stillede med Iqram, Abou, Mansour, Brayan, Jensen, Imran, Praygod Frank, Abduli, Enzo, Hubert og Sean.

Efter de tre kampe spillede vi en venskabskamp, hvor vi slog Moskiso fra Zanzibar med 2-1, hvor Abduli og Hafidh (der også spillede med på U15) scorede målene.

Søndag morgen vendte drengene hjem til akademiet i Ngongongare. Denne gang ikke helt med de resultater de plejer at have med hjem. Men vi blev bedre matchet bedre, og spillede trods alt noget fint bold.