Henrik Brodersen spillede atter godt i det centrale forsvar, hvor han denne gang spillede sammen med Kristoffer Andersen
Efter en ny flot kamp i Buret måtte drengene endnu engang ærgre sig over to tabte point. På trods af mange fine muligheder blev det kun til 0-0 mod Sundby fra Amager.
Young Boys havde ændret på een position da Kristoffer Andersen kom ind i forsvaret istedet for sygdomsramte Andreas Bonnén, og som mod Brabrand kom vi fint ud til kampen mod de velspillende amagerkanere. Der var fine takter og tilløb de første 5 minutter. Men langsomt rå kom Sundby også med i spillet. Og selvom vi måske havde mest – så blev første halvleg temmelig lige.
Største Young Boys mulighed tilfaldt Stefan Stojilkovic der dog, fra 10-12 meter, knaldede sin afslutning op på skaterbanen. I den anden ende var Nicolai Vistisen ved at give modstanderne en stor mulighed – men han reddede selv kastajnerne ud af ilden.
Sidst i halvlegen kunne man se at vor stærke højre back, Yunus Akbayir, havde ‘noget’ i baglåret – og Yunus blev også udskiftet i pausen med Jacob Olsen. Jacob spillede en flot 2. halvleg, hvor han var een af vore bedste.
2. halvleg tilhørte nemlig Young Boys.
10 minutter inde i halvlegen trak Anes – på kanten af feltet – mod midten, og kom fri til skud. Sådan en chance tager vor stærke offensiv-spiller normalt – men afslutningen sad desværre lige på Sundby-keeperen. Og efter en times spil kom den hidtil største chance i kampen. Den tilfaldt Andreas Nybro, der desværre afsluttede for svagt. LIdt senere havde Stefan sin 2. gode mulighed, da Anes sendte bolden ind i hovedet på ham. Stefan fik dog alt for meget på bolden der røg langt over/forbi mål.
Billedet var ensformigt – men dejligt: Vi kontrollerede begivenhederne – og spillede os til chancer. Det fortsatte. Og ca. midtvejs i halvlegen fik Ali Farej også en chance han normalt sætter ind. Den tekniske spiller fik dog ikke kroppen indover bolden – og så fløj afslutningen, på noget der også lignede en 100% chance, op op op – og ud ad Buret.
Da der manglede et kvarter fik Sundby deres eneste chance i 2. halvleg – men en fantastisk refleks af Nicolai, på et skud der ovenikøbet fik en afretning, reddede os heldigvis. Alt andet ville have været for hård en skæbne.
Men der var stadig muligheder til de hvide fra Søholt.
Først afsluttede Nybro flot – men en flyvende Sundby-keeper i fuld længde reddede til hjørne, og tilsidst fik også indskiftede Frederik Nedergaard en stor mulighed.
Bolden ville ikke ind – og vi må tage vores ene point.
Henrik Brodersen blev Silkeborg Bryghus Man of the Match, men der var atter mange gode præstationer.
Young Boys FD – Sundby 0-0 (0-0)
Young Boys: Nicolai Vistisen, Yunus Akbayir (Jacob Olsen, 46), Henrik Brodersen, Kristoffer Andersen, Sofus Jensen, Jeppe Grøn, Malthe Friis, Andreas Nybro, Ali Farej (Nicolaj Vestergaard, 85), Anes Travljanin (Simon Birch, 85), Stefan Stojilkovic (Frederik Nedergaard, 81)
Ind fra bænken kom i 2. halvleg: Frederik Nedergaard, Ernest Kurshumlio, Simon Birch, Kristoffer Andersen