
Young Boys Future U17: Stående fra venstre: Assistenttræner Mikkel Bendixen, Nickolaj Møller, Aaren Jørgensen, Emil Holbech, Tristan Nyby, Silas Breum, Mirazhin Hussain, Luke Steenbach, Hamsa Bashiir, William Sadeghi og Cheftræner Benjamin Møller Nielsen.
Liggende fra venstre: Sebastian Busk, George Shokri, Alexander Jensby og Magne Bech.
Vores U17-drenge er videre til 3. runde af Pokalen efter en stærk indsats mod Liga 1-holdet FS Holstebro!
For første gang skulle Benjamin og Mikkels tropper testes mod et hold fra Liga 1. Altså rækken et niveau over den holdet til daglig huserer i.
Udfordringen blev taget op og FS Holstebro blev sendt hjem fra JYSK Park med et 3-2 nederlag i bagagen. Vanvittig flot sejr til Future-drengene.
“Vi spiller en virkelig flot, disciplineret kamp som hold – krydret med mange gode individuelle præstationer. Det er en fornøjelse at træne den her gruppe drenge. De arbejder stenhårdt hver gang til træning og har alle sammen udviklet sig helt vildt på den korte tid, vi har været i gang. Det er så fortjent, at de nu får den her store succesoplevelse ved at slå et Liga 1-hold ud af Pokalen!”, lyder det fra en glad og stolt cheftræner Benjamin Møller Nielsen.
Nu bliver det spændende, hvem der bliver trukket op af bowlen som modstander i 3. runde!
Sådan Boys!!
Kampinfo:
Young Boys Future – FS Holstebro 3-2
Målscorere: Tristan Nyby 2, Alexander Jensby
Næste kamp for U17-drengene:
Søndag d. 28/9 kl. 14.45 på Fredensvang
AGF – Young Boys Future