Vi burde ha’ scoret næsten dobbelt så mange mål, men en 8-1 sejr over Future Stars Academy var alligevel dejlig. Den centrale midtbane blev som sædvanlig styret af Hafidh (12) og Samson (20), som her ses i en kamp tidligere i sæsonen.

Vore U13 drenge smadrede i dag vore værste rivaler med hele 8-1. Og det burde ha’ været meget større.

Kampene mod Future Stars Academy er altid lidt specielle. 5-6 af vore drenge kom for to år siden fra Future Stars, og alle vore lokale trænere – inklusiv både Tunda og Ibra – er også tidligere Future Stars trænere.

Så derfor var det ikke tilfældigt at vi havde iklædt os vort sprit-nye army-farvede dress. Dette var ‘en krig’ ingen ville tabe.

Det blev dog ret hurtigt klar at selvom Future Stars havde vundet fire af de første seks kampe, så var der klasseforskel. To mål fra Mussa – det ene på hovedstød efter flot indlæg – og et fra Praygod Frank fra hans klassiske position på højre-kant gav en pause føring på 3-0.

Vi spillede godt og hurtigt, og Future Stars havde ikke en chance. Eneste minus var at vi skulle ha’ lavet mange flere mål.

Ret hurtigt i 2. halvleg fik Praygod Frank og anfører Hafidh Mohammed dog scoret et par hurtige mål, hvorefter kampen var afgjort. Sidste halvleg spillede vi med et rent baby-hold. Med kun tre U13-spillere og fire U11-spillere. Alligevel vandt vi overbevisende 8-1. Og havde dommeren ikke (af ren barmhjertighed) givet Future Stars et straffespark, så havde Iqram også fået lov til at få et clean sheet.

Målscorere: Mussa 2, Hafidh 2, Praygod Frank 3, John 1

Turneringen er nu halvvejs. Alle har mødt alle een gang (7 kampe). Og Young Boys ligger i spidsen med maksimum-point. 21 point for 7 kampe … men kun 3 point foran Follow Your Dream Academy der kun har tabt til os.

Stillingen i Arumeru Youth League U13 halvvejs