Tredje gang er lykkens gang!
En spændende midt-uge kamp mod Dalum IF venter for Young Boys
Efter to nederlag i sæsonens første par kampe til henholdsvis Slagelse B&I og Vanløse IF, så skal vor drenge for Young Boys FD onsdag prøve at tage den første sejr. Tegningerne har været der både mode Slagelse og Vanløse, hvor vi i begge opgør spiller en rigtig fin kamp og skaber en masse chancer.
Gæsterne fra Dalum IF har op til den nye sæson oprustet deres trup gevaldigt med specielt en signing, der springer i øjnene. Odenseklubben har i sommeren hentet Lester Rolland Hayes III fra den tredjebedste række i Spanien, som har et par landskampe på CV’et fra Puerto Rico.
Dalum har vundet begge deres kampe her i 3. division indtil videre, da de slog IF Lyseng 4-3 i sæsonåbneren efter to meget sene mål. Et resultat, de fulgte op med endnu en sejr over VSK Aarhus i weekenden.
Kampen mellem Young Boys og Dalum er på onsdag (d. 18) kl. 19.00 på Jysk Park. Der er fri entré for børn u. 16 år eller personer med et gyldigt studiekort – Normalpris = 50 kr.
Boden vil som altid stå med kolde drikkevarer, lækkerier og selvfølgelig Kælderslagterens delikate frankfurter. En stadionplatte (1 øl/vand + 1 pølse m. brød) koster kun 50 kr.
I mellemtiden kan du se vores seneste version af “Ugen Profil” , hvor du kan lære mere om vores nye venstreback Christoffer Petersen. Se den herunder.