Efter 10 minutter havde Jonas Yderholm bragt Young Boys på 1-0 på et fremragende mål

God træningskamp på Jysk Park

Et godt spillende U19 liga mandskab fra SIF gav os dejlig kamp til stregen i sidste test før turneringsstarten.

Vi startede kampen på Jysk Park lige så godt som i Middelfart sidste lørdag. De første 8-10 minutter stod der Young Boys på det hele, og den gode start blev belønnet med en perle af Jonas Yderholm der kanonerede bolden op i hjørnet. Lige præcis udenfor SIF-keeper Aske Andresens rækkevidde.

Efter den tidlige føring kom de unge SIF-talenter igang, og den sidste halve time af første halvleg der svingede de unge SIF’ere taktstokken. Magnus Bøttger testede et par gange Henrik Lindhard, som dog flot hentede to bolde helt oppe i hjørnet. På trods af nogle flotte forsøg, som kom udligningen efter noget ‘rodebutik’ efter et hjørnespark.

Vi havde flere muligheder, blandt andet på et Yderholm-forsøg der gik tæt udenom stolpen, men det var SIF der fortjent kunne gå til pausen med en føring på 2-1.

De første 10 minutter af 2. halvleg tilhørte også U19-mandskabet, der ved to lejligheder fik sendt bolden i mål efter kombinationer i deres venstre side. Første mål blev dog annulleret for offside.
Men ved 3-1 begyndte Young Boys atter at komme ind i kampen. De mange udskiftninger på begge mandskaber tegnede til at passe 3. divisions-mandskabet bedst.

3-2 reduceringen kom da Frederik Nedergaard hårdt centrede fra højre til en fremstormende Christoffer Petersen der let sendte bolden i mål. Udligningen lå i luften – og den kom da indskiftede Tobias Kannegaard blev nedlagt i feltet. Tobias tog selv bolden – og sparkede den i nettet fladt til højre.

3-3 og en kamp hvor vi ikke var helt på toppen, men vi blev også presset af et stærkt U19-mandskab.

SIF U19 – Young Boys FD 3-3 (2-1)
0-1 Jonas Yderholm
3-2 Christoffer Petersen
3-3 Tobias Kannegaard, straffe

Young Boys 1. halvleg: Henrik Lindhard, Theo Hoffmeyer, Sune Balle, Mikkel Rytter, Christoffer Petersen, Jeppe Grøn, Ali Farej, Andreas Nybro, Anes Travljanin, Mads Zaar, Jonas Yderholm
Young Boys opstilling da 2. halvleg sluttede: Noah Lauritzen, Christian Juhl, Alexander Klein, Andreas Bonnen, Christoffer Petersen, Emil Dissing, Andreas Nybro, Frederik Nedergaard, Lasse Dahl, Justice, Tobias Kannegaard