
I 2023 havde vi vores hidtil bedste cup-run. Med en sejr over over Vendsyssel i 1. runde fik vi SIF i 2. runde
Vi har de seneste 10 år haft to helt specielle pokal-eventyr. I 2017 og i 2023 … vi er klar til et nyt eventyr i pokalen og tirsdag aften starter første vi i 1. runde af Oddset Pokalen med en tur til Grenå.
I 2017 var vi et Jyllandsserie-mandskab – men et stærkt eet af slagsen. Lars Dahl var træner og blandt profilerne var Casper Røjkjær, Patrick Bang, Christopher Poulsen og Mads Markfoged. På Bane 13 (White Heart Lane) havde vi Superliga-nedrykkerne fra Viborg FF på krogen. Vi kommer bagud i 1. halvleg – men 15 minutter før tid udligner Casper Røjkjær, og til allersidst brændte Jannik Mehlsen en kæmpe-chance. I den forlængede spilletid havde VFF naturligt de fleste kræfter – og så tabte vi 1-3.
Gense højdepunkterne fra kampen her
I 2023 trak vi Vendsyssel FF i første runde. Vendsyssel var på daværende tidspunkt nummer fire i Nordicbet Ligaen/1. division, og dermed det 16. bedste mandskab i Danmark. Young Boys var under Daniel Sehested meget stærke i de små kombinationer midt på banen for at blive retvendt – og det kunne de større fysiske Vendsyssel-spillere som eksempevis Okosun slet ikke håndtere – og vi vandt fortjent 2-1.
Og så fik vi Slaget om Silkeborg i belønning i 2. runde.
For første gang i KFUMs historie mødte vi ‘storebror’ i en betydende kamp. Og drengene spillede fantastisk. Selvfølgelig var SIF, som dengang lå nr. 4 i Superligaen, en stor mundfuld, og selvfølgelig skulle Henrik Lindhardt i målet også have en god dag … men vi spillede med SIF på deres eget plastik, og der stod 0-0 i pausen.
Med hjørnespark i overtiden levede håbet – men vi faldt med ære.
Vi er klar til en revanche senere i turneringen men først skal vi forbi Grenaa, i 1. runde. Grenaa rykkede (sammen med Kjellerup) ned fra Danmarksserien for 1½ måned siden, og vi skal nok forvente en svær kamp på Djursland.