Ndjate: Alle vil gerne gøre det ordentlig færdigt


Young Boys FD spiller søndag sæsonens sidste hjemmekamp, når holdet møder SFB-Oure FA. Young Boys-holdet er indtil ubesejrede i kvalifikationsspillet, og det skulle gerne vare ved, hvis man spørger forsvarsspiller, John Ndjate.

Sæsonafslutningen nærmer sig med hastige skridt. I weekenden spiller Young Boys den sidste hjemmekamp i dette års 3. division. 

Kampen er samtidig en mulighed for at udbygge en efterhånden rigtig fin stime på hjemmebane, hvor Young Boys pt. har vundet tre kampe i streg.

– Vi har spillet en del gode kampe her på det sidste, hvor vi har fået lagt en god strategi på hvordan vi skal spille, og det er begyndt at vise sig her til sidst, fortæller forsvarsspiller John Ndjate. 

Vigtigt at gøre det færdigt

Young Boys FD har længe været sikret en ny sæson i næste års 3. division. Men derfor er kvalifikationsspillet ikke blevet taget let på, fortæller Ndjate.

– Der er den energi i truppen, at alle gerne vil gøre det ordentlig færdigt, selvom vi er skuffede over, at vi ikke kom med i top 6.

Du kan se hele interviewet med John Ndjate i videoen herunder, hvor forsvarsspilleren også giver et bud på, hvorfor Young Boys FD og SFB-Oure har spillet så mange tætte kampe i denne sæson.

De to hold tørner sammen på søndag kl. 14.00 på JYSK park. Du kan købe billet til opgøret her.