Sponsor Paula Gadeberg overrækker Man-of-the-Match award fra Grauballe Bryghus til vor bedste mand Chance Bashende

En lovende start på vor gammel opvisningsbane var ikke nok mod rækkens duks der tilsidst tog alle tre point.

Førerholdet fra Fyn kom forbi KFUM lørdag eftermiddag, og da vandet stod højt i Buret blev det til et gensyn med vor gamle hjemmebane … bane 13: White Heart Lane.

Banen og vejret var perfekt – og vi kom også rigtig godt ud til kampen. Brodersen var tilbage på banen, og det gav en god ro til det unge mandskab, som igennem hele første halvleg faktisk var mindst lige så gode som Marienlyst. Og vi fik – modsat mange gange – en drømmestart, da et indlæg fra Lasse Amstrup i venstre side blev sendt i eget mål af en Marienlyst-forsvarer.

Vi havde dog kun føringen i små 10 minutter inden Marienlyst udlignede. Et spark et stykke uden for feltet fra højre side, som Frederik Mehder ikke nåede ud til. Få minutter senere havde Marienlyst et nyt langskudsforsøg der var ude efter hjørnet – men her kom Frederik godt op og viftede bolden til hjørne

Vi havde et par farlige situationer i resten af halvlegen tæt inde under Marienlyst-målet, hvor der bare aldrig kom en Young-Boys-fod og sparkede bolden i kassen. Og selvom der stod 1-1 ved pausen, så så det godt ud.
I anden halvleg havde vi også muligheder, blandt andet en stor skudmulighed fra 10-12 meter til Rasmus Bertel efter et hjørnespark. Men 15-17 minutter før tid afgjorde Marienlyst opgøret. Først blev vi spillet tynde i vor egen højre side, hvor dagens bedste – Chance Bashende – også var uheldig at falde, og så kunne Marienlyst-spilleren løbe igennem og score, og to minutter efter reddede Mehder et nyt langskudsforsøg. Eller det troede vi – men det viste sig at Frederik havde taget bolden med ind over stregen.

En på mange måder fin kamp af drengene. Men også en kamp der endnu engang bekræfter vore problemer når det spidser til i og omkring de to straffesparksfelter. Vi havde fører-holdet, som endnu ikke har tabt, på krogen, men kræfterne slap op midtvejs i 2. halvleg. Æv!

To kampe tilbage før vi går på vinterferie: OKS ude næste weekend, inden vi slutter af hjemme mod Hedensted

Young Boys – Marienlyst 1-3 (1-1)
1-0 Selvmål

Young Boys: Frederik Mehder, Frederik Fynbo, Chance Bashende, Henrik Brodersen, Rasmus Bertel, Lasse Amstrup, Bogdan Sheyko, Mads Schmidt Hansen, Younes Akileh, Jacob Hjorth, Mashal Husseini
Ind fra bænken i 2. halvleg kom: Johan Guldbrand, Andreas Midtgaard, Andre Monteiro