Malthe Wallin har hurtigt fundet ind i spillestilen hos Young Boys, og der venter et spændende forår for det unge midtbane-talent.

U-landsholdsspiller ny i Young Boys-trøjen

Et af de helt store SIF-talenter fortsætter i Silkeborg – men ‘på den anden side af hækken’ … hos Young Boys.

Efter at den tidligere U17 landsholdsspiller, Malthe Waliin, fik ophævet kontrakten hos Silkeborg, har der været fint bud efter ham. Han har således både været til prøvetræning – og i søgelyset – hos klubber i 1. og 2. division. Men det blev Young Boys der fik mulighed for at få gavn af Malthes kvaliteter i foråret.

”Malthe kender vi naturligvis rigtig godt, da vi har fulgt ham de senere år. Og vi er både glade og stolte over at han nu tørner ud for the Boys”, lyder det fra Holger Kristiansen.
“Jeg er dog også sikker på at det, for Malthe, er det helt rigtige i hans fortsatte udvikling – både på og udenfor banen”.

Malthe Wallin spillede i 2021 fire U-landskampe for Danmark, hvor det også lykkedes ham at score et mål mod svenskerne. I dag lørdag trækker han for første gang i den hvide bluse over hovedet i en træningskamp …. selvfølgelig netop mod netop Silkeborgs U19 Liga.

Velkommen til Young Boys, Malthe!