Laursen: Bliver sjovt at møde de gamle holdkammerater

Når Young Boys FD på onsdag møder Lyseng på JYSK park, så bliver det en speciel kamp for den tidligere Lyseng-profil, Mathias Glud Laursen, som står overfor sine gamle holdkammerater for første gang siden skiftet til Young Boys.

Der er uhyre vigtige point på spil, når Young Boys FD går på banen mod Lyseng onsdag aften på JYSK park.

Vinder Young Boys kampen, så er holdet sikret en plads i slutspillet, og dermed er målsætningen for sæsonen indfriet. Taber vi kampen, så giver det VSK Aarhus chancen for at hale ind på os og gøre sidste spillerunde til lidt af en gyser.

Det er anden gang i sæsonen at vi møder Lyseng. I seneste opgør blev Mathias Glud Laursen skiftet ind i pausen. Men dengang spillede den offensive spiller for Lyseng. Nu tørner han ud for Young Boys, og han ser frem til kampen mod sine gamle holdkammerater.

– Det bliver sgu sjovt. Det bliver spændende at møde dem. Nu snakker jeg ind i mellem med dem til daglig, så det bliver spændende at møde dem på onsdag.

Du kan købe billet til kampen her.

Se hele interviewet med Mathias Glud Laursen i videoen nedenfor.