16/08/2021

Højdepunkter: Young Boys – Vanløse IF (0-1)

Se alle chancer og mål fra lørdagens kamp mod Vanløse IF her.

Det blev desværre til endnu et nederlag, da vi i lørdags tog imod københavnerne fra Vanløse IF. Kampen markerede vores første hjemmekamp i sæsonen og endte med at blive en tæt affære mellem to jævnbyrdige hold.

Kampens eneste mål blev scoret af Vanløses Esajas La Cour i det 26’ minut på et fint langskud. Young Boys havde både før og efter målet flere fine chancer og kombinationer, men hvor kynismen og slutproduktet desværre haltede lidt. Der er heldigvis mange gode ting at tage med til kampen mod Dalum på onsdag.

Du kan se highlights fra weekendens opgør herunder.