Grauslund: Det blev aldrig vores kamp
Young Boys FDs assistenttræner satte efter kampen ord på det tunge 1-2 nederlag til VSK Aarhus.
Det blev desværre kun til lige ved og næsten, da Young Boys FD tabte 2-1 til VSK Aarhus i årets sidste kamp før vinterpausen.
Nederlaget blev indkasseret efter en kamp, hvor Young Boys egentlig startede bedst ud, men i takt med at chancerne blev brændt, så tog aarhusianerne over og sluttede første halvleg bedst med to mål og en føring ved pausen.
I anden halvleg forsøgte Young Boys at svare igen, men reduceringen kom først efter 88 minutter, hvilket var lidt for sent til for alvor at gøre kampen spændende.
I videoen nedenfor kan du høre, hvad vores assistenttræner, Jonas Grauslund havde at sige om kampen efterfølgende.