Frederik Mehder sammen med Young Boys Head of Football, Simon Jakobsen

Efter en sæson, hvor vi måtte sige farvel til to stærke målmænd pga. fodbold-invaliditet, er vi glade og stolte over at kunne præsentere en ny stærk divsionskeeper til truppen. Frederik Mehder kommer til klubben med knap 100 divisionskampe i bagagen.

30-årige Mehder spillede ungdomsfodbold i Brøndby IF inden han fik seniorerfaring i en håndfuld sjællandske serie- og divisionsklubber. Efter en enkelt sæson i færøske TB Tvøroyri, som blev en smule spoleret af en ret træls epidemi, vi nok alle husker, vendte den stærke målmand tilbage til Danmark, hvor han spillede på karrierens hidtil højeste niveau – 1. division.

På 2 sæsoner i HB Køge og 1 i FC Fredericia blev det til 17 1. divisionskampe og en række pokalkampe. Bl.a. var han med til at spille FC Fredericia i pokalsemifinalen i 2024 med sejre over både OB og Lyngby undervejs. I semifinalen valgte man så at spille med den normale førstemålmand, hvilket resulterede i et samlet 3-6 nederlag til de senere pokalmestre fra SIF.

Med tilgangen af Frederik Mehder bliver gennemsnitsalderen i vores unge trup øget en lille smule. Til gengæld bliver der også tilføjet en masse brugbar erfaring og rutine, som de unge kan tage ved lære af og læne sig op ad.

Velkommen til Young Boys, Frederik.