Drengene startede sæsonen med en fin test-sejr over DS-kollegaerne fra Vorup. Hele 6-0 blev det i Buret.

Torsdag spillede vi første testkamp efter nedrykningen – og det blev til en fin 6-0 sejr over DS-kollegaerne fra Vorup. En god kamp, hvor kræfterne dog slap op for Vorup mod slutningen.

Vorup havde tidligere på ugen spillet træningskamp mod VSK, og da trætheden satte ind i 2. halvleg fik de fodrappe Young Boys-angribere lidt lettere spil.

Vi kom ret hurtigt på 1-0 da Jacob Hjorth udnyttede et godt gennemspillet angreb, da han sendte bolden fladt i mål. Det var en fin og lige affære i første halvleg, hvor Vorup også spillede udmærket. Vi virkede dog en smule farligere – og faktisk også fint organiseret. Ganske flot når man tænker på at der var mange nye YB-spillere på banen i dag.

1-0 var også pause-stillingen. I løbet af 2. halvleg skiftede Arun Rajkumar 9 spillere. Og de første allerede ved pausen. Her kom blandt andet Tobias Kannegaard og Lasse Amstrup på banen – og dem skulle Vorup hurtigt lære at kende, for duoen satte fem kasser i mål i løbet af de sidste 45 minutter. Et hattrick til Lasse Amtrup som er kommet til fra Kolding, og to mål til tilbagekomne Toby betød at Vorup blev løbet over ende til sidst.

Vi kunne have scoret flere for der var flere fine tilbud til både Lasse Amstrup, Tobias Kannegaard, Mathias Simonsen og Lukas Risvig.

Det endte med 6-0 i første test. Første sæt.

Young Boys – Vorup 6-0 (1-0)
1-0 Jacob Hjorth
2-0 Tobias Kannegaard
3-0 Lasse Amstrup
4-0 Lasse Amstrup
5-0 Tobias Kannegaard
6-0 Lasse Amstrup

Young Boys fra start: Frederik Mehder, Frederik Fynbo, Henrik Brodersen, Nicklas Eriksen, Sofus Jensen, Dereje Jensen, Yunes Akileh, Chance Bashende, Mads Schmidt Hansen, Oliver Scmidt og Jacob Hjorth
Ind fra 2. halvleg eller i løbet af 2. halvleg: Tobias Kannegaard, Lasse Amstrup, Andreas Midtgaard, Simon Rosenkilde, Benjamin Møller Nielsen, Mathias Simonsen, Lukas Risvig, Mashal Husseini og Anton Laursen