
mmod eogsstast’ p
Tough modstander i første træningskamp
Young Boys spiller første træningskamp i morgen søndag kl. 13.00 på Jysk Park. Modstanderen er topholdet fra 2. division: Aarhus Fremad.
Drengene har været i gang med træningen i 12 dage nu, så man glæder sig naturligvis til træningskampene. Og der er linet nogle voldsomme modstandere op til vort unge mandskab. Søndag kommer Aarhus Fremad på besøg.
Fremad skal formentlig spille sin kvartfinale mod FCN i DBU pokalen på Jysk Park, så det bliver en kærkommen mulighed for duksene i 2. division til at lære underlaget at kende. Formentlig vil een af Aarhus Fremads spillere i hvert fald føle sig hjemme, for vi forventer at Henrik Hykkelbjerg trækker i den sort-gule Fremad-trøje i morgendagens kamp.
Young Boys har i dette vindue sagt farvel til fem af ‘de gamle’. I morgen vil man måske få mulighed for at se tre af de nye unge: Jeppe Kilden Grøn (midtbane), Andreas Bonnén (midtstopper) og Tobias Kannegaard (angreb). Og derudover kan prøvespillerne Bo Balder og Yunus Akbayir også få spilleminutter.
Vi har været ramt af sygdom hele ugen, og vi er endnu ikke færdige med at rekruttere spillere, så det bliver en meget hård test for de unge drenge i morgen. Men også spændende.