Mads Schmidt Hansen og Frederik Fynbo kom øverst på skamlen i årets Young Boys Fodboldgolf Championship

I den forgangne weekend afviklede vi vort traditionsrige Young Boys Fodboldgolf Championship – Mads og Fynbo tog sejren

Sidste år var vi på fodboldgolf-banen i Sporup, og i år var det den lokale bane i Sepstrup der lagde græs til vor lille turnering. I år afvikledes turneringen som Four-Ball, hvor drengene ved lodtrækning var blevet inddelt i par.

Der var stor jævnbyrdighed, men sejren gik til sidst til Mads og Fynbo, da Mads på 18. hul ramte pladen i trekanten, hvilket var nok til at tage sejren med 51 spark.

En fin dag på Søholt, i Virklund og i Sepstrup.

Sofus Jensen lægger an til tee-spark ved hul nummer 15. Et hul der ikke gav drengene de store problemer.