Fodbold er et fedt spil!

For andet år i træk stod vi med billetterne til oprykningsspillet i hånden – da de på sidste spilledag blev revet ud af hænderne på os. Og i år var det endnu mere dramatisk end sidste år.

De fleste jeg har set og mødt siden dommerens sidste fløjt i Middelfart (spillere, trænere, supportere) har i ord og kropsmimik givet udtryk for, at vor skæbne enten har været helt urimelig uheldig eller uretfærdig.

Sådan ser jeg det slet ikke.

1 ud af 2000
Selvfølgelig kan jeg godt opstille en præmis, hvor det vi har været ude for de seneste 10 dage er ret usandsynligt – og dermed uheldigt. Jeg kan endda – med min gamle bookmaker-kasket på – også lave et regnestykke der siger, at hvis vi skruer tiden tilbage til den 1. april kl. 14.50, så vil det være ca. 1 ud 2000 gange at vi ikke ville komme i oprykningsspillet. For i fem minutters overtid på Vanløse Idrætspark fører vi 1-0, og alle disse ting skulle ske, hvis vi ikke skulle ende i oprykningsspillet:
i) Vanløse udligner
ii) Vi vinder ikke over Lyseng
iii) VSK slår Vanløse
iv) Ishøj får point hos FA
v) Vi vinder ikke over Middelfart og
vi) VSK vinder i Ishøj.

Og så har jeg ikke engang medregnet mulighederne ved X i Middelfart og Lyseng-sejr over Næsby.

Hvad har I imod os?
Hvis jeg ville, så kunne jeg også let finde 2-3 kampsituationer i de seneste tre kampe, hvor vi med mere eller mindre objektiv korrekthed, kunne have ønsket at dommerne i vore kampe dømte anderledes.
Disse situationer findes i alle kampe, og der er en naturlig tendens til at det enten er dét hold, der har mest brug for pointene eller dét hold, som har mest brug for at få flyttet fokus væk fra spillet, som vender sig mod dommerne. Hos disse hold er man helt sikre på at dommerne ’har noget imod os’.

Men både følelsen af uheld og uretfærdighed er sjældent rigtig! Og den er stort set aldrig brugbar.
Heller ikke i vores tilfælde.

Vi har ikke været uheldige, når man ser på de målchancer, vi har formået at skabe i de seks sidste kampe i grundspillet. Vore præstationer og stats fra specielt de seks 2. halvlege af forårets kampe, har heller ikke været gode nok til at vi kan sige, at vi har fortjent mere. Og der er ingen der har noget imod os. Tværtimod synes langt de fleste godt om vort projekt. Det gælder garanteret også repræsentanter for dommerstanden.

Så lad os alle droppe snakken om uheld og uretfærdighed!

Nu har vi 10 kampe i kvalifikationsspillet foran os – og dem skal vi ikke bare ’igennem’. Hver og én af de kampe skal bruges til at blive bedre … så vi til næste sæson står skarpest muligt. Det skal nok blive godt. Fodbold er et fedt spil!

Kom så, Boys!

//Holger Kristiansen