Anes Travljanin var en af kampens profiler. Han åbnede scoringen til 1-0 og stod også bag assisten til Ali Farej
I en dramatisk affære, vandt drengene fortjent 4-2 over Lyseng. I et stærkt comeback i 2. halvleg viste drengene det spil som skal redde os fra nedrykningen. Det var noget af det bedste vi har set i 2024. Sådan Boys!
Buret stod knivskarpt denne lørdag i maj. Solen smilede, banen var flot – og de små 200 tilskuere fik også en god og dramatisk kamp.
Young Boys havde en lille bombe i startopstillingen – da vor karismatiske midtstopper Sune Balle for første gang i 8-9 måneder var tilbage i startopstillingen. Vi kunne hurtigt se, hvad vi havde manglet – for kaptajnen tog hurtigt styringen i forsvaret. Desværre kunne Sune ikke holde meget mere end en halv time, men inden da havde han vist prøver på sin kunnen – og også været uheldig og sende et selvmål i kassen til 1-1.
Men inden selvmålet var det de hvide fra Søholt der sad på det fra start. Anes Travljanin havde en stor mulighed, der desværre endte i sidenettet, men Anes var langt fra færdig, og ikke længe efter tog han et, to – nej tre træk på tværs i feltet og sendte bolden flot i mål bag Lyseng-keeper Jeppe Ørris til en fortjent 1-0-føring
Sune Balle fik 6 minutter i Vanløse – men var tilbage i startopstillingen for første gang i små 9 måneder
Efter selvmålet og det faktum at vi måtte skifte Sune ud så tidligt, så kom Lyseng mere med i kampen. Mikkel Rytter havde dog stadig en kæmpe-mulighed for at heade os på 2-1 efter en dødbold.
Alexander Klein slog sin finger og var handicappet i halvlegens slutfase. Det fik vi ikke håndteret korrekt – for i den forvirring lykkedes det Henrik Brodersen at bringe Lyseng på 2-1.
I anden halvleg stod der dog Young Boys på det hele – og midtvejs i halvlegen kom udligningen. Og hvilken udligning.
På noget der ligner ‘årets mål i Buret’, så kanonerede Yunus Akbayir os fortjent på 2-2. Yunus var trukket lidt ind fra sin wing-back position og tog chancen langt ude fra. Et super-mål.
The comeback-kids trådte for alvor i karakter – og cementerede sejren ca. 10 minutter senere. Først ved Andreas Nybroe der blev spillet fantastisk fri – og som ikke svigtede, og siden ved Ali Farej, der via et stærkt forarbejde fra Anes scorede til slut-resultat 4-2.
Andreas Nybro spillede atter en fin kamp – og kom også på måltavlen
Young Boys – Lyseng 4-2 (1-2)
1-0 Anes Travljanin (16)
1-1 Sune Balle, selvmål (18)
1-2 Henrik Brodersen (44)
2-2 Yunus Akbayir (66)
3-2 Andreas Nybro (76)
4-2 Ali Farej (78)
Young Boys: Sebastian Wille, Alexander Klein (46. Andreas Bonnen), Sune Balle (31. Simon Ryberg), Mikkel Rytter, Emil Dissing, Jeppe Grøn, Ali Farej (90. Malthe Wallin), Andreas Nybro, Yunus Akbayir (90. Theo Hoffmeyer), Stefan Stojilkovic (46. Mads Zaar), Anes Travljanin
Kampreferatet er sponseret af: