
Vi markerer starten på slutspillet med et Fanzone-arrangement ved Buret forud for den vigtige hjemmekamp mod Sundby. Zonen er åben fra kl. 12 – og Humlechok serverer mad kl. 12.15 til de 50 først-tilmeldte Fanzone-deltagere.
Cafe Humlechok er sponsor for Young Boys Fanzone i forbindelse med den første slutsspilskamp.
Programmet i kvalifikationsspillet har givet os to hjemmekampe til at starte med, og det er uhyre vigtigt at drengene får den bedst mulige start på missionen: Overlevelse i 3. division. For at støtte mest muligt op -inviterer Cafe Humlechok til Påske-Fanzone på mandag, 2. påskedag, hvor vi møder Sundby.
Fanzonen vil blive sat op ved indgangen til Buret, og udover mad (burger, pita, wrap) og drikkevarer (øl/vand) vil der være musik under pavillonerne – venligst leveret af Midtjysk Udlejning.
Men der er kun mad til de første 50 tilmeldte. Så skynd dig at melde dig til inden der er ‘udsolgt’.