
Vi åbnede sæsonen med en overbevisende 3-0-sejr over Brabrand. Nu venter FA2000, som kommer fra et målløst opgør mod Holbæk. En spændende kamp er i vente i morgen på Jysk Park.
Forårssæsonen er skudt i gang med lovende takter, og næste udfordring venter i morgen.
Efter en intens opstart, hvor spillet er blevet finpudset, og truppen har vist både bredde og kvalitet, gælder det nu om at fastholde det høje niveau. For at bygge videre på den stærke sæsonstart bliver næste opgave mod FA 2000 afgørende.
Holdet fra Frederiksberg kommer ind til opgøret efter en målløs kamp mod Holbæk, hvor de viste en stærk defensiv organisation. Der venter derfor en modstander, der sandsynligvis vil stå kompakt og disciplineret, hvilket kræver tempo, præcision og tålmodighed for at åbne spillet og skabe scoringsmuligheder.
Da vi mødte FA2000 på Frederiksberg endte det med en lidt ærgerlig point-deler. Vi spillede en meget flot første halvleg på Peter Bangsvej og kom foran 2-0 – men et FA-mål på hver side af pausen ødelagde det lidt. Vi havde dog mulighed for at tage alle tre point. Med momentum er på plads, håber vi at drengene kan tage tre point i morgen, og dermed bygge videre mod en stærk forårssæson.
Kom på Jysk Park og støt drengene i morgen – søndag den 16. marts. Kickoff kl. 14.00