Aboubakar har netop scoret! Drengene fik scoret masser af mål til årets Chipkizi Cup

Drengene på akademiet i Tanzania har i denne weekend deltaget i den største ungdomsturnering i Østafrika – Chipkizi Cup. Både U11 og U13 mandskabet vandt deres puljer suverænt – og vandt også første knockout kamp lørdag. 1/8 finalen blev dog endestationen.

Drengene har set frem til denne weekend længe – fredag blev den store turnering Chipkizi nemlig sat i gang. Og Young Boys Academy stillede med to hold: U11 og U13.

Fredag fik drengene en fantastisk start. Begge hold gjorde rent bord og vandt samtlige kampe – og dermed også blev puljevindere.

U11 resultater (fredag):
Top Sports Academy – Young Boys Academy 0-8
Talanta Soccer Academy – Young Boys Academy 1-5
Young Boys Academy – Fusion Soccer Academy 9-1

U13 resultater (fredag):
Talent City (Uganda) – Young Boys Academy 0-3
Young Boys Academy – Boca Junior Academy 2-0
Allsaints Academy – Young Boys Academy 2-4

Lørdagen startede også godt for drengene.

U11 drengene vandt 2-1 over Lion Sports Academy fra Uganda i 1/16 dels finalen. Og U13 fulgte trop da de ligeledes vandt deres 1/16 finale. Med 3-2 ovar General Sports Club fra Dar es Salaem.

1/8 finalen blev dog endestationen for begge hold. Vi tabte her til to kenyanske hold.

Men vi fik stor ros for vores playing style, som mere end kompenserede for at vi – som et af de eneste akademier – ikke snød på vægten når det gælder ‘alder’.

Een af vore nye drenge på akademiet – Brayan (nr. 16) – i action til Chipkizi Cup. Brayan er ikke en lille spiller. Men desværre snyder langt de fleste hold/akademier med alderen til Chipkizi Cup.