
Henrik Brodersen har sat sin underskrift på aftale med Young Boys. Velkommen hjem, Broder
BRODER NY SPILLENDE ASSISTENT
Den første nye spiller i transfervinduet blev en gammel kending. Henrik Brodersen er tilbage på Søholt Parkvej.
Henrik var med til at spille os i 3. division – og han var med de første 1½ år med Young Boys. Nu vender den 34-årige tidligere Kolding-spiller retur til Young Boys.
“Vi har i foråret manglet en ‘rigtig professionel’, som i kamp – men også til træning – har kunnet guide vore unge spillere”, fortæller Holger Kristiansen. “Med Sune Balle og Henrik Lindhard ude med skader og en Mikkel Eriksen, der ophævede kontrakten til jul, så har vi manglet førings-spillere i truppen”.
Det allervigtigste er at vise vejen for vores mange unge talenter, men Brodersen skal også fungere som assistent for Thomas Loft.
“Jeg glæder mig til at komme tilbage til Young Boys”, siger Henrik Brodersen.
“Jeg har jo fulgt holdet også mens jeg har været i Lyseng – og jeg synes der er mange spændende spillere, som jeg håber jeg kan være med til hjælpe til succes”.
Henrik Brodersen står noteret for 47 kampe og 2 mål fra sin første periode for Young Boys.
Nyheden er sponseret af:
