Er tiden inde for Benjamin Møller-Nielsen til at følge i farfars og fars fodspor? Benji ses her på træningsbanen sammen med ligeledes spillende assistent, Henrik Brodersen

Benjamin Møller-Nielsen har været tilknyttet Young Boys i godt et halvt år nu – som spiller. Men nu begynder det fædrene ophavs metier også at trække.

Benjamin er en fin spiller, som på den defensive midtbane, har tørnet ud for bla. Linfield i Nordirland (som han var med til at gøre til nordirske mestre), og Skive herhjemme.

Og så er Benji tvillinge-bror til Ruben Møller-Nielsen, som nogen af vore supportere måske kan huske. For Ruben var med til at spille KFUM op i rækkerne, og var her et par sæsoner i JyllandsSerien. Ruben og Benjamin gik på College i Silkeborg og det er kærligheden der har trukket Benji tilabge – mens Ruben efter et længere USA-eventyr er endt hos klubben Fuglafjørdur på Færøerne.

Benji har dog haft en svær periode i Young Boys når det gælder skader – og derfor er det ikke helt unaturligt, at han allerede nu begynder at hjælpe Thomas Loft og trænerteamet.

Både Benjis farfar – Richardo Møller-Nielsen – og far, Tommy Møller-Nielsen, var trænere. Og derudover var Benjis far også scout for Manchester United i en lang årrække.

At kunne få Benjamin tilknyttet træner-teamet er derfor et stort aktiv. Spændende om en ny succesfuld Møller-Nielsen-træner, træder sine første træner-sko her i Young Boys!?

Nyheden er sponseret af: