
Drengene sluttede U13 Arumeru League af med en flot sejr over vinderne fra Peace. Vore drenge (i blåt) fra venstre: Mussa, Hafidh, Athuman, Praygod Frank, Imran, Muhsin, Sean og Mansour (anfører) vandt 3-0.
Der findes ingen organiserede turneringer for ungdom i Tanzania, så vi har selv taget ansvaret og de seneste 10 uger har vi afviklet Arumeru League for U13 hold/akademier. Peace vandt første ‘mesterskab’ mens Young Boys fulgte dem helt til dørs.
Der var fuld spænding på sidste runde af U13 turneringen da både Peace Youth Academy og Satino Football Academy kunne vinde turneringen. Vore drenge sørgede for maksimal spænding da vi slog Peace med 3-0 på mål af Imran (2) og Mussa. Vi havde 10-årige Athuman på mål da Iqram er skadet, men det betød ikke noget – drengene viste, at vi ‘på en god bane’ kan slå de bedste.
Midtvejs i turneringen måtte vi spille på et par meget håbløse baner, hvor vi ikke kunne hive sejrene hjem – men det er en del af oplevelsen ved at spille en turnering: At man ikke altid er på hjemmebane.
Slutstillingen i den første Arumeru Football League U13:

Efter sommerferien genoptager vi vor egen fodboldturnering – Arumeru League – formentlig med udvidelser til U11 og måske med flere hold.