
Kristoffer Andersen kom i sommer til fra SIFs U19 liga, og midtstopperen har hurtigt tilvænnet sig ‘voksen-fodbolden’ og vandt een af KFUMs klassiske årspriser..
Årets Talent er en gammel KFUM-tradition som Young Boys har genoptaget. Vi har KUN talenter på holdet – så vi har omdøbt den til Årets Ung-senior. Kristoffer Andersen fik prisen for 2024
Årets Ung-senior tildeles den spiller, der som første års senior (eller yngre) har tilvænnet sig senior-livet bedst og hurtigst – og allerede det første år (eller tidligere) har gjort en forskel på førsteholdet. For pris-uddelingen ultimo 2025 kræver det at man er fra 2005 eller yngre.
Nr. 3 blev Emil Dissing (2005). Dissing kom til allerede i 2023 som U19 spiller, og har gjort det rigtig godt – med rigtig mange 3. divisionskampe allerede inden det fyldte 20. år. 2024 har dog været noget ujævnt for Dissing pga. ferie-rejser, skader og lidt form-nedgang.
Nr. 2 blev Malthe Friis (2006). Friis startede – som Dissing – som 2. års U19-spiller, og ligesom Dissing kommer Friis fra AGFs U19 mandskab, som tidligt sorterer talenter fra. Friis fik ødelagt afslutningen af sæsonen pga. skade – men nåede at blive ‘Man of the Match’ et par gange i efteråret
Nr. 1 blev så Kris Andersen (2005). Kris har været med i samtlige kampe i efteråret – og sammen med Andreas Bonnén – spillede Kris nogle fine kampe – specielt i 2. halvdel af efterårssæsonen.
Tillykke til Kris.