Vigtig kamp mod Herlev venter forude

Kom på Jysk Park lørdag kl. 14 og støt drengene i opgøret mod rækkens bundhold. 

Denne lørdag lægger Jysk Park græs til opgøret mellem Young Boys FD og Herlev IF. Begge hold har haft en lidt sløv start på sæsonstarten, hvis man kigger på deres pointhøst og plads i tabellen. Inden runde 8, lægger Herlev på en sidsteplads med 4 point, 2 point bagefter Young Boys.

Man skal dog ikke undervurdere morgendagens modstander, da de blandet andet har hentet en flot udesejr i Vanløse og et fint 1-1 resultat mod VSK ud af de sidste fire kampe. Vi har snakket med YBs assistenttræner Jonas Grauslund om den kommende kamp.

– Vi skal til at have omsat vores gode præstationer til tre point, og det skal vi også i weekenden mod Herlev. Vi har også noget, som vi skal have rettet op på fra kampen mod Næsby i sidste runde. Så vi SKAL have tre point på lørdag, der er ikke noget andet tema for os, udtaler Jonas Grauslund.

Young Boys spillede som sagt mod Næsby i sidste runde, hvilket endte i en pointdeling, efter et stærkt comeback af os. Du kan se alle højdepunkterne fra den kamp lige her.

– Herlev er et hold, der er god til at forsvare sig, hvor de forsvarer sig tålmodigt og dybt. Jeg forestiller mig, at det bliver en kamp, hvor vi kommer til at have bolden en del. Her er det vigtigt, at vi får noget kvalitet i vores boldomgang og output på vores angreb, forklarer Grauslund inden weekendens kamp.

Du kan se hele interviewet med Grauslund herunder.

Kampen mellem Young Boys og Herlev er på lørdag (d. 18) kl. 14  på Jysk Park. Der er fri entré for børn u. 16 år eller personer med et gyldigt studiekort – Normalpris = 50 kr.

Boden vil som altid stå med kolde drikkevarer, lækkerier og selvfølgelig Kælderslagterens delikate frankfurter. En stadionplatte (1 øl/vand + 1 pølse m. brød) koster kun 50 kr.

Vil du blive en del af Young Boys FD?

Som Young Boys supporter støtter du først og fremmest Young Boys projektet, hvor vores unge drenge kan udvikle sig både arbejds- og fodboldmæssig. Du kan læse mere om Young Boys support her.