
Kris headede 2-1 målet i kassen i 2. halvleg til en ny smal sejr over Vejgaard. Tredje et-måls-sejr i træk over aalborgenserne.
Sidst vi mødte Vejgaard – for 9 måneder siden – tog vi en smal 1-0 sejr i Buret. Som var med til at redde os sidste forår – og med til at sende Vejgaard i DS. I aften tog vi en ny smal sejr da vi vandt 2-1.
Vejgaard har vundet 13 og spillet 1 uafgjort siden de blev sendt i DS – og fører suverænt med 15 point til nummer to. Dermed er de praktisk taget tilbage i 3. division allerede – og de gav os også en fin kamp torsdag aften på Jysk Park.
Vi startede dog rigtig godt – og havde bolden hele tiden de første 10 minutter. Da aalborgenserne havde vænnet sig til Jysk Park kom de dog lidt længere frem – uden det dog kastede meget af sig. Derimod kunne Nicklas Eriksen, der i dag startede som højre back, gøre det til 1-0 da han inde under mål afsluttede et godt angreb fra venstre side.
Vejgaard fik dog udlignet inden pausen da Bonnens tilbagelægning med hovedet til Jacob Michelsen blev alt for kort – så en Vejgaard angriber kunne komme imellem og prikke den i mål.
Vi havde flere muligheder for at bringe os på 2-1 i 2. halvleg. Tinus havde en stor chance, og så havde vi kontra-løb der ikke blev spillet store nok. Hjørnesparkene fra Ernest Kurshumliu i 2. halvleg var også farlige – og det var på et af disse at Kris Andersen kunne stange 2-1 målet i kassen.
Vi formåede ikke at score mere – og sluttede med en ny 1-måls sejr over Vejgaard.
Young Boys – Vejgaard 2-1 (1-1)
1-0 Nicklas Eriksen
2-1 Kris Andersen
Young Boys starter: Jacob Michelsen, Nicklas Eriksen, Kris Andersen, Andreas Bonnen, Sofus Jensen, Henrik Brodersen, Alfa Muloko, Tinus Olesen, Yunus Akbayir, Frederik Nedergaard, Stefan Stojilkovic
Ind fra bænken: Jacob Hjorth, Oliver Schmidt, Simon Birch, Ernest Kurshumliu, Malthe Friis