Et indslag på 2½ minut i TZ-tv i løbet af weekenden fortalte generelt om akademiet, og om vor rekruttering af 2015-drenge

Akademiet i Tanzania har atter været i medierne … og har også atter vundet i toppen af Arumeru-ligaerne.

Vort bestyrelsesmedlem og advokat Richard Pallangyo (barnebarn af den første Premierminister i Tanzania) har atter været i medierne i Tanzania. Denne gang – udover en fortælling om vore ligaer (Arumeru League) – også med en beretning om at vi netop nu søger optagelse af drenge født i 2015.

Det fik – ikke helt uventet – Richards telefon til at gløde. 50-60 forældre ringede straks efter udsendelsen og tilbød deres unge purke til akademiet 🙂

Men de nye skal være dygtige, for vores nuværende drenge gør det ret godt. Vore U11 drenge har allerede vundet Arumeru ligaen. Der mangler een runde, men efter 9 runder har de yngste drenge 25 point for otte sejre og een uafgjort – og kan slet ikke hentes.


Også U13 drengene vandt deres kamp i ligaen. Med 1-0 over Arusha Young Stars. Matchvinder blev Imran – som blandt drengene bliver kaldt Mbappe 🙂

Imran blev matchvinder for U13 i 1-0 sejren over Arusha Young Stars

Der er nu spillet fem runder i U13 turneringen – og vi topper også U13 ligaen, tæt forfulgt af Satino: