Topscorer Nemec: Jeg har udviklet mig en del
Med fire mål i de seneste to kampe har Peter Nemec for alvor fået gang i målkontoen hos Young Boys FD.
Der er kommet gang i målscoringerne hos Young Boys FD på det seneste. En af årsagerne er opblomstringen af Peter Nemec, som har scoret nogle flotte mål på det seneste.
Selv mærker den 21-årige angriber da også, at han har rykket sig på flere punkter i denne sæson.
– Jeg tror, at jeg er blevet en mere moden fodboldspiller. Jeg har udviklet mig en del. Jeg har turde at gøre lidt mere, og så har jeg også fået mere spilletid i denne sæson end i sidste sæson, fortæller Peter Nemec.
Med 11 mål i sæsonen ligger Nemec på tredjepladsen på topscorerlisten i 3. division, hvilket selvfølgelig glæder den unge angriber, som nyder at spille fodbold lige nu.
– Det har da været rart. Det er jo altid et mål for en angriber at score en masse mål. Det har jeg været utrolig glad for at hjælpe holdet på den måde. Det er en rar følelse, fortæller angriberen.
I interviewet nedenfor kan du også høre, hvad Peter Nemec tænker om vores næste kamp mod AB Tårnby, som spilles på lørdag kl. 14.00 på JYSK park.
Køb billet til kampen her.