Sekstet skal score målene

Rasmus Lysdal takker af

Young Boys’ topscorer i vor første sæson i divisionerne – Rasmus Lysdal – takker af. Rasmus havde et år tilbage af kontrakten, ligesom han også havde et år inden han ville ramme aldersgrænsen i Young Boys, men den målfarlige angriber havde et ønske om allerede i sommer at drosle lidt ned på fodbolden.

Vi siger stor tak til Lysdal, der helt som Tobias Olesen, har været en stor spiller for Young Boys i vor tilbliven (oprykningen fra DS) og den første sæson i 3. division, hvor det blev til 13 mål for den tidligere SIF- og Kjellerup-spiller.

Vore 57 mål (svarende til 1,78 per kamp) i den forgangne sæson blev scoret af 16 (!!) forskellige spillere, så der er god tro på at vi allerede har de målscorere i truppen der skal tage over fra Lysdal.

Specielt de seks spillere på de forreste pladser har vi stor tiltro til. Billedet, øverst fra højre: Anes Travljanin, Jonas Yderholm, Mads Zaar. Nederst fra højre: Stefan Stojilkovic, Thomas Bejder, Peter Nemec. Og så kommer der jo også en del mål fra midtbanen og forsvaret også.

Til Lysdal skal der lyde en stor tak for en vildt god indsats for KFUM/Young Boys. Lige meget hvad der end sker vil ’Lys’ altid være i Young Boys historiebøgerne som topscorer i vor første sæson i divisionerne.