Tinus Olesen mangler stadig at tjekke ind som målscorer – men i weekenden gjorde han sit, da han reducerede til 1-2 mod Holbæk – desværre blev målet fejlagtigt underkendt for offside.

Der var ingen point at hente i Holbæk, og med et nederlag må vi nu se os selv som nr. sjok i 3. division med kun 5 point efter syv kampe.

Søndagen bød desværre på et 2-0 nederlag til drengene, som aldrig rigtigt formåede at gøre sig selv helt farlige mod Holbæk. På trods af gode perioder i kampen.

Vi kom fint ud til kampen, og der blev overall vist gode intentioner i opspillet når vi havde modet til at spille ud af Holbæk’s pres, hvor især Jeppe Grøn fik vist sine kvaliteter frem. Vi blev dog aldrig helt farlige på den sidste tredjedel, selvom noget tydede på at vi sagtens kunne ende op med at tage føringen.

Alligevel var det Holbæk, der 5 minutter før pause bragte sig foran efter et angreb hvor Young Boys defensiven ikke formåede at cleare bolden helt ud af feltet, før et indlæg og et flot hovedstødsmål fra Holbæk’s offensiv gav føringen til de blåklædte sjællændere.

Anden halvleg blev dog aldrig helt vores.

I det 53. minut havde vi en god mulighed for at komme på 1-1, efter en stor fejlaflevering fra Holbæk’s defensive midtstopper, som gav bolden til Anes lige i fødderne. Afleveringen til Yunus inde i feltet blev dog en tand for spids, som gjorde at han ikke helt fik et godt skud på mål, hvilket gjorde at Holbæk’s keeper pillede bolden ud.

Kun 5 minutter senere, bragte Holbæk’s sig på 2-0 efter et fladt indlæg ude fra venstre side fandt hele vejen til bagstolpen, hvor en helt fri Holbæk spiller kunne spille bolden sikkert på tværs til sin medspiller der prikkede bolden ind.

Der gik ikke længe efter Holbæk’s andet mål, før Anes igen fik opsnappet en bold fra Holbæk’s midtstopper, og denne gang spillede Tinus helt fri inde i feltet, som sikkert bankede bolden ind i kassen. Desværre blev målet underkendt og der blev dømt offside, selvom videoen efter kampen viser at vores nye unge angriber rent faktisk står onside. Øv!

Resten af 2. halvleg, var det Holbæk der stort set sad på hele spillet, og havde gode muligheder for at kunne udbygge føringen endnu mere.

Vi er dumpet ned på sidstepladsen i 3. division. Men nu må drengene rejse sig i Buret – hvor der venter to hjemmekampe i streg. Første kamp på lørdag … mod Brabrand.

Nyheden er sponseret af: