Foto: Preben Pathuel
Læs referat fra weekendens kamp mod BK Frem
Vi har snakket med Jonas Grauslund efter lørdagens kamp mod BK Frem. Du kan læse, hvad han havde at sige her.
– Det blev en tæt kamp, som vi også havde forventet, og efter kampen står vi med en følelse af, at vi leverede en god indsats, men at på selve præstationsdelen manglede vi nogle procenter.
– 1. halvleg lykkedes vi egentlig rigtig godt med vores pres. Vi løber mange meter og får lukket godt ned centralt, hvor vi vidste Frem gerne ville ind. Det bliver til mange tidlige indlæg fra dem, som vi forsvarer os rigtig godt på. Vi mangler lidt at holde bedre fast i bolden, når vi har den, og derfor bliver det desværre en forsvarskamp for os i 1. halvleg. Vi har en rigtig stor chance tidligt, som vi skal udnytte, så det ærgrer os, at vi ikke fik den start, vi skulle have haft.
– 2. halvleg er egentlig lidt det samme billede – at Frem har svært ved at spille sig igennem til de helt store chancer. Vi har igen mulighederne for at bringe os foran, men får det ikke gjort, og midt i 2. halvleg scorer Frem efter et skarpt indlæg. Så en god indsats hvor drengene arbejdede stenhårdt, men vi skal i sådan en kamp udnytte, når chancerne opstår, og så skal vi turde spille lidt mere med dem, end hvad tilfældet var.