Farvel til ‘Ole’
En stor Young Boys personlighed takker af.
Tobias Olesen er én af Young Boys FDs første helte. Vor viceanfører har haft store aktier i først oprykningen, og siden den første gode sæson i 3. division.
Derfor er det forbundet med en vis vemod at vi må sige farvel til Tobias, som i den kommende sæson falder for Young Boys’ alders-dogme: Young Boys må aldrig spille med mere end maksimalt tre spillere som er fyldt 26 år.
Da Tobias samtidig er færdig med sin universitetsuddannelse, og har fået et godt job hos Bestseller i Brande – som gør det svært at træne i Silkeborg hver dag kl. 16 – så står Young Boys os ’Ole’ ved en skillevej.
Vi er sikre på at der nok skal være et godt Aarhus-hold, der får gavn af Tobias’ fodboldtalenter også de kommende år.
Stor tak for indsatsen ’Ole’ – altid loyal og professionel. Det har været en fornøjelse.