Fredag eftermiddag blev det sidste pudset af på KFUMs lysbane – inden årets sidste kamp i Buret mod Holbæk.

Vi er ubesejret i Buret de seneste seks kampe når vi lørdag byder velkommen til Holbæk.

Fredag eftermiddag kan byens 3. divisionshold desværre ikke få lov at træne på nogen af kommunens tre kunststofbaner på Søholt. Ikke optimalt – men lige nøjagtig i dag gjorde det mindre – for fredagens sidste-afpudsning inden årets sidste hjemmekamp kunne fint tage plads på græsset på KFUMs vinterbane.

Heldigvis betød den ujævne bane ingen nye skader – og the Boys er klar til årets sidste hjemmekamp i buret i morgen kl. 14.00. Kom og støt drengene, som er ubesejret i de seneste seks hjemmekampe, og faktisk kun har tabt een hjemmekamp … nemlig i august måned til Odder.

Der er æbleskiver og varm kakao – udover de sædvanlige sællerter såsom stadion platten. Og så er der – måske for sidste gang – gratis entre.

Vi ses!