Ny video-assistent på holdet

Mutta Al-saadi ny mand på assistent-holdet

Thomas Loft er ved at have sit assistent-team forud for den kommende sæson på plads. Tidligere har vi fortalt om Jakob Hansen (stats) og Bjarne Krogh Cassøe (målmænd) – og nu kan vi fortælle om ny video-analytiker/assistent, Mutta Al-saadi.

Mutta har de forgangne sæsoner stået i spidsen for video-delen hos DS-mandskabet Vejgaard, og nu rykker han så en række op med Young Boys i 3. division. Udover de normale kamp-videoer er det også planen at Mutta skal sikre videoer fra diverse træninger, således at han, Thomas og resten af assistent-teamet kan forbedre muligheden for at udvikle vore spillere maksimalt.

Mutta er bachelor i medicin men tager nu sabbat fra studierne – så han bla. kan fokusere mere på fodbolden. Udover video-ansvaret i Vejgaard var han også cheftræner for deres U17 der vandt JM i juni.

Velkommen til Mutta.